Tæt på Bargemon ligger søerne Lac de Sainte Croix, Lac de Saint-Cassien og Gorge du Verdon, der er kendt som Europas Grand Canyon. Brug en time mere og I er ved kysten i Saint Maxime, St. Tropez og Port Grimaud. Er I her om vinteren er der fine skiområder.

16807063-saxo-photo.jpeg

Bargemon

Bargemon er en lille borgby med franske caféer, spændende façader og idylliske små springvand. Tempoet i byen er meget fredeligt og vejene er så smalle, at biler holder i kø for at komme igennem. Der dufter af friskbagte croissanter, og et par lokale hilser høfligt på hinanden. En lille gruppe cykelryttere stopper op ved en af byens mange naturlige bjergkilder for at fylde deres drikkedunke. Sådan er stemningen på torvet i Bargemon hele sommeren.

99.jpg

Gorges du Verdon

Kløfterne i Gorges du Verdon vidner om naturens kræfter over millioner af år. I bunden af kløfterne løber den turkise flod Verdon, som munder ud i Lac de Sainte Croix. Vi anbefaler at tage hertil på en halvdagstur. Oplevelsen topper, når man cruiser langsomt rundt i hårnålesvingene til rytmen af flodens brusen forneden. Sørg for at tage badetøj med til en tur i floden og kikkert, så I på nært hold kan se de store gribbe, der elegant svæver rundt oppe blandt skyerne.

15032017-dsc0013-37.jpg

Lac de Sainte Croix

Den farverige Sainte Croix sø er endnu en smuk naturoplevelse. En varm anbefaling herfra lyder på at parkere bilen ved hovedvejen. Herfra går en rask spadseretur ned til den menneskeskabte sø ad de bumlede, tørre veje. Tag rigeligt med vand med og pak en god madpakke, til at nyde i fred og ro ved søbredden. Herefter kan man tage et dyp i den varme sø og smøre sig ind i det mineralrige ler fra søbunden.

image_source_1362.jpg

Port Grimaud

Tre kvarters kørsel sydvestpå ligger Grimaud by midt i St. Tropez-bugten. Byens havnefront er kendt for sin æstetik og venetianske byplanlægning, hvor næsten hvert hus har en båd liggende ved hoveddøren. Her afholdes også et hyggeligt marked for franske specialiteter hver torsdag og søndag fra 08.00-13.00. Det er nemt at finde parkering ved byen, som har en stor parkeringsplads foran indgangen til byen. Læs mere her

nico-gomez-loisirs-lac.jpg

Lac de Saint-Cassien

Endnu en sø?? Ja, men den her er der mere gang i. Kør af bjergvejene mod Grasse ad D562, og drej så til højre mod søen. Lige før den store betonbro, som skærer genvej henover søen, er der en lille og lokal attraktion med vandsportsudlejning, ishus, og frokostrestaurant. Bare parker i vejsiden, som alle andre. Ved Saint-Cassien søen er der rig mulighed for eventyrere og barnlige sjæle til at udforske og lege.

Calanque.jpg

Calanque de Sormiou

Calanquerne er naturparker nær Marseilles, ca. 2 timers kørsel fra Villa Bellevue. Af de 13 parker anbefaler vi le Calanque de Sormiou, som kræver en god kondi for at nå op og ned ad bjerget. Belønningen på toppen er en guddommelig udsigt, og i bunden en svømmetur og cliff diving i det salte hav. Man kan dog ved at bestille bord på Restaurant le Château få lov til at køre hele vejen op og ned. Bestil bord og kørselstilladelse her

01-bargeme-verdon-var.jpg

Bargeme

Bargeme er den højest beliggende by i departementet Var og ligger 1097 meter over havets overflade. Alene turen derop af D25 er interessant, da I kører tværs over Frankrigs største militære træninganlæg. Bargeme er en stille og hyggelig lille bjergby med kun 3 fastboende mennesker. Om sommeren er der dog små cafeer og restauranter der holder åbent, og herfra kan I nyde en fantastisk udsigt. Gå en tur rundt i byen, se den gamle slotsruin og nyd udsigten fra næsten alle steder i byen. Der er flere helt vidunderlige vandreture der udgår herfra.



lac-dallos-slider31.jpg

Lac Allos

Lac Allos, som ligger i den store, smukke nationalpark Mercantour, er vores absolutte favoritsted at tage på vandretur. Ca 1,5 times kørsel fra Bargemon ligger Europas største bjergsø 2200 meter over havet med et væld af dyreliv, stier, varierende natur og dejlig kølig på en varm sommerdag. En primitiv restaurant serverer mad og drikke for gæsterne inden turen går op på sletter og bjergsider. I parkere på en P plads en kilometer fra søen, og skal gå det sidste stykke op til søen. Dejlig tur. Undervejs ser og hører I det store dyreliv. Der er mulighed for at overnatte i et shelter, som kan bookes på forhånd.



den hemmelige sø.jpg

Den hemmelige sø

Den hemmelige sø, som I finder ved at bede jeres GPS finde Forêt Domaniale de la Colle du Rouet, er stedet vi tager til for at bade og lege nogle timer i vand. I kører så langt I kan ned af grusvejen, parkerer under pinjetræerne, og går de sidste 500 meter ind til søen. Tag badetøj, håndklæder, madpakker, kold vand og vin samt poser til affald og husk frem for alt BADESKO, for så kan I gå op langs floden og nyde naturens ro, frøer og haletudser, nymfer og andet dyreliv. Her er intet andet end vand og sol og måske et par franskmænd, hvis I kommer i weekenden.



Chapelle Sainte Rosaline

Chapelle Sainte-Roseline ligger i Les Arcs og er et lille katolsk kapel med stor kunst og andre finurligheder. Chagall har bla. udsmykket en stor væg med mosaikker, Giacometti har også produceret noget til kapellet og en mumificeret nonne, Sainte Roseline de Villeneuve, ligger til skue i en montre. Og lige ved siden af ligger et dejligt Chateau Sainte-Roseline, hvor I kan smage dejlig vin i smukke omgivelser.



sct tropez.jpg

St. Maxine / St. Tropez

Den nærmeste kyst by er St. Maxime, en mindre hyggelig by med forretninger, strøg, restauranter og så kan man herfra sejle med rutebåd til St. Tropez. Det er den helt rigtige måde at ankomme til denne luksus-boheme-by. Spis frokost på L’Amiral på havnen, køb derefter en retur billet til de små grønne færger nedenunder (billetten varer hele dagen) og nyd havet, de store yachts og alle de smukke mennesker.

https://www.amiral-restaurant.com/en

Kajak på floderne

I Le Muy ca. 30 minutter fra Bargemon kan man leje kajakker og tage den skønneste tur med frokost og badeture. Her kan du se skildpadder som soler sig på en gren og du kan flyde tilbage med strømmen efter en dejlig tur. Tag madpakker med og tag sko på som kan tåle vand.

Det er en god ide at booke kajakkerne på forhånd:
Tlf: 06 77 67 09 51 - Mail: base-kayak@ville-lemuy.fr