Vi anbefaler!
Jas dÉsclans
Jas dÈclans ligger tæt på Bargemon på landevejen mellem Callas og Le Muy. De har lækker vin i den dyrere ende. Langs landevejen ligger der iøvrigt mange små vingårde, prøv dem! Det er smadder hyggeligt at svinge ind og smage lidt på sagerne, og så kan I jo bare købe en enkelt flaske eller to.
https://jasdesclans.fr/en/
Chateau de Berne
Chateau de Berne i Flayosc er et helt fantastisk smukt vinslot, som ligger ca. 1 times kørsel fra Bargemon. Chateau de Berne har en skøn Michelin restaurant og en udendørs bistro og fungerer desuden som Hotel & Spa, 5 stjerner! Der er ofte udendørs koncerter så hold øje med deres hjemmeside. https://www.chateauberne.com
Chateau de Palayson
Chateau de Palayson, eller bare Palayson, ligger i Roquebrune tæt ved A8. Chateauet er ejet af Christine og Allan, som selv arbejder i markerne hele året rundt. De har prisvindende vine, som man altid kan komme og smage. De udlejer desuden en på grunden beliggende villa, opdelt i værelser og med plads til 8 personer.
https://www.palayson.com
Chateau Carpe Diem
Carpe Diem ligger i Cotignac tæt på “Mit Franske slot”. Turen fra Bargemon går over Draguignan og videre til Cotignac og deres skønne og lette rosé, som er hele turen værd.
Bastide du Plan
Bastide du Plan ligger ved nabobyen Callas og har en fremragende vin til daglig forbrug. Køb en dunk med 5 liter og I har til hele opholdet.
Château Sainte Roseline
Château Sainte Roseline, der er baseret i Les Arcs-Sur-Argens, nær Saint-Tropez-bugten er et klassificeret Cru-gods og et meget smukt sted, hvor man også kan besøge klosteret ved siden af og se en meget smuk Chagall mosaik.